Fastnet tlf.: 4586 3325
Mange voksne bliver urolige bare ved tanken om at bestille tid hos tandlægen – og for nogle er det decideret skræmmende. Den gode nyhed er, at tandlægeskræk kan behandles, og at målrettet samtaleterapi kombineret med en tryg tandlægeoplevelse hjælper rigtig mange videre (Grisolia et al., 2021).
Store gennemgange peger på, at cirka 15% af voksne har udtalt tandlægeangst, og en mindre gruppe har egentlig tandlægefobi, hvor man helt undgår tandlægen (Grisolia et al., 2021).
I danske undersøgelser ser man samme billede: En del er nervøse, og en mindre – men betydelig – gruppe har så meget angst, at det påvirker deres fremmøde (Moore et al., 1993).
Når angsten får dig til at udskyde tandlægen
Hvis du er bange for tandlægen, er det naturligt at udskyde aftaler – først en måned, så et halvt år, og pludselig er der gået flere år.
Forskning viser, at personer med høj tandlægeangst oftere springer tider over og først søger hjælp, når der er smerter eller akutte problemer (Perić et al., 2024).
Så opstår den klassiske onde cirkel (Armfield et al., 2007):
Man er bange og undgår tandlægen.
Tænder og tandkød får det gradvist værre.
Når man endelig kommer afsted, er behandlingen mere omfattende – og ofte mere ubehagelig.
Det bekræfter angsten og gør det endnu sværere at komme igen.
På den måde rammer tandlægeskræk ikke kun dit humør omkring tandlægebesøg, men også din tandsundhed og livskvalitet på længere sigt (Perić et al., 2024).
Hvor kommer tandlægeskræk fra?
Der er sjældent én enkelt forklaring. De fleste beskriver en kombination af tidligere oplevelser, tanker om hvad der kan ske, og følelsen af at miste kontrol.
Typiske årsager er for eksempel (Moore et al., 1993; White et al., 2017):
En smertefuld eller ubehagelig oplevelse hos tandlægen tidligere.
Frygt for smerte, nåle eller lyden af boret.
Følelse af at ligge hjælpeløs i stolen uden mulighed for at sige stop.
Generel tendens til angst eller bekymring.
Store studier viser, at personer med høj tandlægeangst oftere har haft negative oplevelser hos tandlægen og højere generel angst (Perić et al., 2024).
Det betyder også, at tandlægeskræk er et reelt problem, ikke “bare” noget, man skal tage sig sammen til at ignorere.
Hvorfor samtaleterapi – og ikke kun beroligende medicin?
Beroligende medicin og sedation kan være en hjælp i særlige situationer, men forskningen viser, at det sjældent løser selve årsagen til tandlægeskrækken (GDC, 2015; Wide Boman et al., 2013).
Sedation gør det muligt at gennemføre en behandling her og nu, men mange oplever, at angsten vender tilbage næste gang de skal i stolen (Newton et al., 2023).
Faglige retningslinjer i eksempelvis Storbritannien anbefaler derfor kognitiv adfærdsterapi (CBT) – en form for struktureret samtaleterapi – som førstevalg ved tandlægefobi (NICE, 2011; Royal College of Surgeons of England, 2017).
Her arbejder man direkte med de tanker, følelser og kropslige reaktioner, der holder angsten i gang, så du på sigt kan gå til tandlæge uden at være afhængig af medicin.
Hvad er kognitiv adfærdsterapi (CBT)?
Kognitiv adfærdsterapi er en veldokumenteret form for samtaleterapi, hvor man arbejder med sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og adfærd (Beck, 2011).
I forhold til tandlægeskræk betyder det, at du sammen med en psykolog undersøger:
Hvad du præcist er bange for (fx smerte, kvalme, at miste kontrollen).
Hvilke tanker, der dukker op før og under tandlægebesøg (“jeg besvimer”, “de lytter ikke”, “jeg kan ikke sige stop”).
Hvad du plejer at gøre for at slippe væk (aflyse, udskyde, undgå emnet).
Flere studier og oversigtsartikler viser, at CBT er særdeles effektivt til at mindske både generel angst og specifikke fobier – herunder tandlægeskræk (Hauge et al., 2021; Royal College of Surgeons of England, 2017).
Effekten handler ikke kun om, hvordan du har det lige efter et forløb, men også om at du faktisk møder mere regelmæssigt til tandeftersyn i årene efter (Wide Boman et al., 2013; Hauge et al., 2022).
Hvad sker der i et terapiforløb?
Et forløb i samtaleterapi mod tandlægeskræk bliver tilpasset dig, men indeholder typisk nogle fælles elementer:
1. Tryg kortlægning af din angst
Første skridt er at få et roligt overblik. Sammen med psykologen taler du om:
Hvornår din tandlægeskræk begyndte.
Hvilke oplevelser der særligt fylder.
Hvad der præcis trigger din angst – er det lyden, lugten, følelsen af ikke at kunne sige fra osv.?
Formålet er ikke at presse dig, men at forstå, hvad din krop og dine tanker reagerer på (Moore et al., 1993).
2. Viden om angst – så du forstår din egen reaktion
Når man ikke forstår sin angst, kan det føles overvældende og svært at kontrollere.
I terapien lærer du, hvordan angst fungerer: hvorfor hjertet banker hurtigere, hvorfor du får lyst til at flygte, og hvorfor undgåelse faktisk får angsten til at vokse (Beck, 2011).
Den viden giver mange en oplevelse af: “Nå, det er ikke mig, der er mærkelig – det er sådan, angst fungerer.”
3. Arbejde med tanker – fra katastrofe til realisme
Mange med tandlægeskræk har meget dramatiske indre billeder: “Jeg besvimer”, “jeg får ikke luft”, “jeg bliver ikke hørt”.
I samtaleterapi lærer du at fange disse automatiske tanker og stille spørgsmål til dem:
Hvad er fakta?
Hvad er sandsynligt, og hvad er ren fantasi?
Hvilke erfaringer har jeg, der peger i en anden retning?
Forskning i tandlægeangst viser, at ændringer i netop disse katastrofetanker hænger tæt sammen med fald i angsten (Hauge et al., 2021).
4. Gradvis eksponering – små skridt i dit tempo
En central del af en evidensbaseret behandling er “eksponering”: at nærme sig det, man er bange for, lidt ad gangen og på en kontrolleret måde.
Sammen med psykologen laver du en “angsttrappe”, fx:
At tale om tandlægen.
At se billeder af en tandklinik.
At gå forbi klinikken.
At sidde i venteværelset uden behandling.
At sætte sig i stolen og øve stop-signal.
Små, kontrollerede procedurer, fx let undersøgelse.
En metaanalyse af CBT ved tandlægefobi viser, at langt de fleste oplever markante og varige fald i angstniveauet, når de arbejder systematisk med denne type eksponering (Royal College of Surgeons of England, 2017).
5. Kropslige strategier og konkrete aftaler
Samtidig lærer du enkle redskaber, du kan bruge både hos psykologen og hos tandlægen:
Rolige vejrtrækningsøvelser.
Afspænding af kæbe, skuldre og hænder.
Grounding-øvelser (fx at fokusere på fødderne i gulvet).
I samarbejde med tandlægen aftales også helt konkrete ting, fx:
At du altid kan række hånden op for en pause.
At tandlægen fortæller, hvad der sker, inden det sker.
At der sættes ekstra tid af, så ingen har travlt.
Kliniske studier, hvor sådanne principper indgår, viser, at selv patienter med svær tandlægefobi ofte kan gennemgå behandling uden sedation efter et gennemsnit på cirka fem CBT-sessioner (Kani et al., 2015).
Samspillet mellem tandlæge og psykolog
Erfaringer fra specialiserede klinikker viser, at det bedste resultat opnås, når tandlæge og psykolog arbejder tæt sammen (Newton et al., 2023).
Psykologen hjælper dig med at håndtere angsten og ændre dine reaktionsmønstre, mens tandlægen skaber gode, konkrete oplevelser i stolen – langsomt og i dit tempo.
I et norsk studie, hvor tandlæger anvendte en kort CBT-inspireret behandling, så man store og varige fald i tandlægeangst efter et år, og de fleste patienter fortsatte i almindelig tandbehandling (Hauge et al., 2022).
Det peger på, at når man kombinerer principper fra samtaleterapi med god kommunikation, kan angsten falde markant – også i en almindelig tandlægepraksis.
Hvordan kan samtaleterapi hjælpe dig?
Forskning og klinisk erfaring peger på nogle meget konkrete gevinster ved et målrettet terapiforløb mod tandlægeskræk (Hauge et al., 2021; Kani et al., 2015; Royal College of Surgeons of England, 2017):
Du får bedre kontrol over din angst før, under og efter tandbesøg.
Du lærer strategier, du kan bruge resten af livet – også i andre angstprovokerende situationer.
Du kan oftere nøjes med små, forebyggende indgreb i stedet for store, akutte behandlinger.
Du bliver mindre afhængig af beroligende medicin eller fuld narkose.
I nogle opgørelser kan over 90% af de patienter, der gennemfører et CBT-forløb, efterfølgende modtage tandbehandling uden sedation (Royal College of Surgeons of England, 2017; Kani et al., 2015).
Dine næste skridt
Hvis du kan mærke, at tandlægeskræk fylder for meget i din hverdag, er det et modigt – og vigtigt – første skridt at række ud.
Et typisk forløb kunne være:
Du kontakter en psykolog, der tilbyder samtaleterapi med erfaring i angst og fobier.
I kortlægger sammen din tandlægeskræk og dine ønsker – fx at kunne komme til årligt eftersyn uden at aflyse.
I samarbejde med din tandlæge lægger I en plan med små, overskuelige skridt og ekstra fokus på tryghed.
Du får gradvist flere og flere gode oplevelser hos tandlægen – og mærker, at angsten fylder mindre.
Tandlægeskræk er ikke noget, du behøver leve med resten af livet. Med professionel støtte i form af evidensbaseret samtaleterapi og en tandklinik, der tager din angst alvorligt, kan du langsomt genvinde kontrollen og få et mere roligt forhold til dine tandlægebesøg (Hauge et al., 2022; Newton et al., 2023).
Litteratur (APA 7-stil, udvalgt)
Beck, J. S. (2011). Cognitive behavior therapy: Basics and beyond (2nd ed.). Guilford Press.
Grisolia, B. M., et al. (2021). Estimated prevalence of dental fear in adults: A systematic review and meta-analysis. Journal of Dentistry.
Hauge, M. S., Stora, B., Vassend, O., Hoffart, A., & Willumsen, T. (2021). Dentist-administered cognitive behavioural therapy versus four habits/midazolam: An RCT study of dental anxiety treatment in primary dental care. European Journal of Oral Sciences.
Hauge, M. S., Stora, B., & Willumsen, T. (2022). Dental anxiety treatment by a dentist in primary care: A 1-year follow-up study. European Journal of Oral Sciences, 130(4), e12872.
Kani, E., et al. (2015). Characteristics of patients attending for CBT for dental phobia. British Dental Journal, 219(5), 219–223.
Moore, R., Birn, H., Kirkegaard, E., Brødsgaard, I., & Scheutz, F. (1993). Prevalence and characteristics of dental anxiety in Danish adults. Community Dentistry and Oral Epidemiology, 21(5), 292–296.
Perić, M., et al. (2024). Associations between dental anxiety levels, self-reported oral health and dental attendance. International Journal of Environmental Research and Public Health.
Royal College of Surgeons of England. (2017). The care and cure of dental phobia: The use of cognitive behavioural therapy.
Wide Boman, U., et al. (2013). Effects of cognitive behavioural therapy on dental anxiety and attendance. Acta Odontologica Scandinavica.
Newton, J. T., et al. (2023). Using cognitive behaviour therapy for dental phobia. King’s College London / GSTT Dental Psychology Service.
Eller via ✉ ml@rungstedtand.dk.
Fastnet tlf.: 4586 3325