Fastnet tlf.: 4586 3325
Fra små problemer til store smerter – sådan udvikler karies sig
Mange patienter spørger mig: “Skal jeg virkelig have ordnet det lille hul?” Svaret er et klart ja, og her forklarer jeg hvorfor det er så vigtigt at handle i tide.
Karies udvikler sig i stadier – og bliver kun værre
Et hul i tanden (karies) opstår ikke fra dag til dag eller fra uge til uge. Caries udvikler sig over måneder og år. Processen starter som en lille skygge eller plet på tanden, som ikke kan ses med det blotte øje, men som tandplejeren er i stand til at opdage.
De tidlige symptomer du skal være opmærksom på
Forudgående har tænderne som en start murret lidt og gjort ondt når man har indtaget sødt/sukkerholdige madvarer. Dette er kroppens første advarsel. Derefter kan det være tænderne bliver kulde/varme følsomme. Dette sker fordi bakterierne har fundet vej ind til næste lag af tanden (dentinen), som indeholder små kanaler ind til nerven.
Når det bliver alvorligt
Til sidst kan der opstå spontan tandpine der ikke kan lindres med smertestillende tabletter. På dette stadie er bakterierne nået helt ind til tandens nerve, og der vil kunne opstå betændelse i og omkring tandens rod, hvilket kan være meget smertefuldt.
Behandlingsmuligheder afhænger af tidspunkt
Jo tidligere du får behandlet hullet, jo mindre indgreb er nødvendigt:
- Tidligt stadie: Når caries opdages tidligt, kan det undgås at udvikle sig til et fyldningskrævende hul. Man kan faktisk sige, at caries kan børstes væk med god mundhygiejne og fluorbehandling.
- Mellem stadie: En almindelig tandfyldning kan løse problemet effektivt.
- Alvorligt stadie: Hvis hullet er stort og nået ind til tandens nerve, vil en rodbehandling være nødvendig. Ved hjælp af denne behandling fjernes nerven og erstattes med en rodfyldning.
- Meget alvorligt: Hvis tanden er meget ødelagt af karies, kan tandudtrækning være den eneste mulighed.
Tænderne er vigtige for dit velbefindende
Tænderne er vigtige for at kunne tygge en lødig kost, og de forreste 10 tænder viser de fleste mennesker når de smiler og taler. Det er en vigtig del af ens velbefindende.
Forebyggelse er den bedste behandling
Den bedste forebyggelse mod ondt i tænder og tandkød er en god mundhygiejne og regelmæssige tandeftersyn hos din tandlæge. Børst dine tænder mindst to gange dagligt med fluortandpasta, og brug tandtråd dagligt for at fjerne plak og madrester mellem tænderne.
Kommer du regelmæssigt til tandpleje, vil tandplejeren kunne lave forebyggende behandlinger, hvor fluorid påføres begyndende huller, så fyldninger undgås.
Husk: Jo tidligere du handler, jo mindre indgreb er nødvendigt. Vent ikke til det gør ondt – lad os fange problemet i tide.
Eller via ✉ ml@rungstedtand.dk.
Fastnet tlf.: 4586 3325

